B73 Slagelse inviterer nye spillere til elite- og breddefodbold

0
3276

Efter sommerpausen vil B73 Slagelse have et endnu større fokus på talentudviklingen i klubben. Det sker blandt andet på deres U16 hold, som skal spille i den bedste række på Sjælland efter sommerferien, mens der også bliver udviklet i breddeafdelingen. I den forbindelse er klubben klar til at modtage nye talenter, som har mod på både elite- og breddefodbold i Slagelse.

Af Andrea Signe Trolle

I B73 Slagelse bruger de sommerpausen på at forberede sig til næste sæson. Der skal klubbens U16 hold spille med i Sjællands bedste række, så det giver muligheden for nye spillere at spille med på eliteplan i B73 Slagelse. Klubben har valgt at slå sit U15 og U16 hold sammen, da der ikke er en U15 Elite Øst række, så B73 Slagelse kan samle klubbens største talenter på U16 holdet. Der vil til gengæld fortsat vil være et breddehold for U15, som også vil arbejde tæt sammen med de andre hold.

Cheftræner for U15/U16 bliver Jimmy Schumann, som har en A-licens og derfor kan medvirke til at sikre et højt træningsniveau i klubben. B73 Slagelse garanterer også et tæt samarbejde med dameseniorafdelingen, så klubben undgår skodder mellem holdene og så spillerne bliver matchet til hver træning. Der er derfor mulighed for både bredde- og elitefodbold, og træningspassene vil ligge mandag og onsdag klokken 18-20 og fredag fra 17.30-19.30 med opstart mandag den 24/7.

Et nyt tiltag i B73 Slagelse, som begynder til efteråret, er et større fokus på kompetencetræning, hvor spillere på tværs af årgange skal arbejde med sine kompetencer. Der vil være fokus på både angrebs- og forsvarstræning, så det ikke længere kun er målmænd som får specialtræning i klubben, men det i stedet er en mulighed for alle spillere. Klubben har også et samarbejde med Slagelse Talent og Elite, som tilbyder indlagte morgentræningspas i din skolegang uanset om det er folkeskole, gymnasium eller en videregående uddannelse.

Lyder det som noget for dig? Så kan du kontakte sportschef Dennis Holm på 28 15 37 36 eller cheftræner Jimmy Schumann på 28 91 75 80.