KoldingQ slog Odense Q 1-3

0
950

Lørdag eftermiddag tog Odense Q imod KoldingQ, men til hjemmeholdets ærgrelse blev det til en 1-3 sejr til gæsterne fra Kolding. På Sjællland havde BSF taget imod Brøndby, og der blev det til en 0-2 sejr til Brøndby.

Af Andrea Signe Trolle

Det blev ikke denne runde af 3F-ligaen, som sendte Odense længere fra nedrykningsstregen. Holdet tabte nemlig 1-3 til KoldingQ i opgøret, som blev fløjtet i gang klokken 13 lørdag eftermiddag.

Det var ellers Odense Q, som kom bedst fra start. Efter kun to minutters spil sendte Odense Q-spiller Britta Overgaard Brink Olsen hjemmeholdet i front med 1-0. Men den føring udlignede KoldingQ spiller Mathilde Kruse Madsen i 35 minut’, og ti minutter senere sendte Louise Dannemann Eriksen udeholdet i front med 1-2. Anden halvleg blev også til gæsternes fordel og i 78’minut kunne Signe Battrup Hansen sikre KoldingQ en sejr med sit mål til 1-3.

I et andet af lørdagens 3F-ligaopgører var Brøndby taget en tur til Ballerup Idrætspark for at møde BSF. Det blev til en 0-2 sejr til Brøndby på mål af Olga Ahtinen og Nanna Christiansen.

Efter resultaterne fastholder Brøndby sin position på andenpladsen i rækken, men bliver pustet i nakken af KoldingQ, som ligger på tredjepladsen med fire point mindre. BSF ligger fortsat nummer 4 i rækken, mens Odense Q lige netop holder sig over bundlinjen på sjettepladsen.