Theresa Nielsen om skifte: Jeg glæder mig så meget

0
953
Theresa Eslund i aktion mod Fortuna Hjørring i pokalfinalen i 2015. Arkivfoto: Steen Trolle

Theresa Nielsen fortsætter karrieren i USA, hvor hun skal tørne ud for Seattle Reign FC. “Det kan kun blive en kæmpe oplevelse,” fortæller hun:

Af Solveig Valbjørn

Landsholdsprofilen Theresa Nielsen har netop skrevet kontrakt med amerikanske Seattle  som i sidste sæson blev nummer fem i NWSL:

“Jeg er super glad og glæder mig bare så meget til at komme afsted,” siger hun til FODBOLD FOR PIGER.

Theresa Nielsen har spillet i Brøndby Women i 8 år, og er også en vigtig brik på kvindelandsholdet, som hun har spillet 118 kampe for. Det sidste halve år har hun dog prøvet sine kræfter af i den norske klub Vålerenga Fotball, og nu flytter hun så videre til USA – og det bliver en kæmpe oplevelse, fortæller Theresa Nielsen:

“Det bliver selvfølgelig en udfordring at skulle flytte til et andet land. Men heldigvis er det et land med et sprog man kender. Det gør det meget nemmere at etablere sig, når jeg kan kommunikere med andre. Og så er det jo  bare USA – det kan kun blive en kæmpe oplevelse.”