Åben træning for U16 og U18 piger i Sundby Boldklub

0
1803
U18 træning med Frank Johnsen

Sundby Boldklub inviterer til åben træning for piger i årgang 2004-2001, der gerne vil prøve talentet af og tage næste skridt i deres udvikling som fodboldspiller.

Af Sundby Boldklub, Palle Mehlbye

Kom og vær med på torsdag 28/6 kl. 17.00-18.30 på Raffinaderivej 3 på Amager, hvor vi åbner træningen for alle piger, der har lysten og viljen til at træne og spille fodbold på højeste niveau i U16 Øst og næsthøjeste niveau i U18 Øst-rækken.

Det er måske nu, det giver mening for dig at vise dit værd på U16, og være med i Øst-rækken, eller måske er du allerede etableret spiller, der bare synes, at springet til U18 DM er for stort og de mange ture til Jylland og 4-5 ugentligt træninger bliver for meget? Der er plads til alle, der vil være med.

For de bedste piger er der mulighed for at træne med vores Kvinde Serie Øst eller 1. division damer efter aftale. Det har en håndfuld piger allerede gjort i foråret med stor succes, og det er en rigtig god måde at træne ”op” på for dem der har evnen, lysten og viljen.

Vores trænere er dygtige og fagligt kompetente, og arbejder målrettet på at sikre en rød tråd op gennem alle pigeårgangene. Og de er klar til at tage imod jer, der har lyst til at komme forbi og være med til træning på torsdag.

I Sundby Boldklub er der højt til loftet. Man kender hinanden, spiser sammen i Tutten, og går til den til træning med veninderne. Pigerne trives i et uhøjtideligt miljø, hvor den gode stemning er med til at skabe resultater på banen.

Tilmeld jer til Palle Mehlbye på telefon 20 75 11 66 eller mail pme(a)letpension.dk senest onsdag 27/6. Og kan du ikke komme, så ring og aftal at komme forbi en anden dag. Følg os også på vores Instagramprofil: sundby_pigefodbold