Herfølge Boldklub inviterer til Sommer Cup for U9, U11 og U12 hold

0
1526

Fra den 11. til den 12. august afholder Herfølge Boldklub sommercup, hvor de inviterer pigehold i årgangene U9, U11 og U12 til at deltage til et hyggeligt stævne. Til stævnet vil der også være flotte pokaler til alle deltagere til stævnet uanset række og placering – læs mere her:

Af Andrea Signe Trolle

Herfølge BK indbyder endnu en gang til Sommer Cup, som dette år afholdes i dagene 11. og 12. august. Stævnet afholdes for både piger og drenge, hvor pigerækkerne er i årgangene U9, U11 og U12 (det er rækkerne efter sommerferien, der gælder). Der er flotte pokaler til alle deltagere til stævnet uanset række og placering.

U9 stævnet afholdes lørdag den 11. august og er et femmandsstævne, hvor kampene er af 2*8 minutters varighed. U11 og U12 stævnet afholdes søndag den 12. august og her er det 8-mandsstævne, hvor kampene er af 2*12 minutters varighed. Hvert hold garanteres minimum tre kampe i et puljespil og derudover er der slutspil i hver række.

Tilmeldingsfristen til stævnet er den 30/7. Du kan også høre mere om stævnet ved at trykke HER eller kontakte stævneleder Erik Ebbe på tlf. 20 57 50 47 eller email: staevner@hb.dk.