Lysengs U16 piger genvandt pokalen

0
1051
Lyseng U16 piger vinder den jyske pokalfinale for 3. gang

Lysengs U16 piger vinder for 2. gang den jyske pokalfinale

Af IF Lyseng Fodbold

Lysengs U16 piger (årgang 2002) spillede onsdag aften deres tredje jyske pokalfinale på 4 sæsoner. Kampen blev spillet i flotte rammer på Hadsund Stadion med “indmarch”, musik i højtalerne og to tændte hold. Modstanderen var topholdet fra nord-puljen Fortuna Hjørring. Kampen var samtidig en gentagelse af U13 pokalfinalen, hvor Fortuna vandt en tæt kamp 2-1.

Men denne aften ville Lyseng-pigerne det anderledes. Lyseng pigerne startede kampen flot og havde efter 2 min. en flot afslutning ved Fie Birk, som Fortunas målmand klarede flot. Minuttet efter slår Fortuna kontra og bringer sig foran 1-0. Efter 20 minutter får Lyseng-pigerne kæmpet sig frem til et straffespark, som Mia Haahr sikkert sparker ind fra ellevemeter-pletten.

Derfra stod der Lyseng på resten af kampen. 5 min før pausen bringer Fie Birk Lyseng foran 2-1 på et fremragende spark med højrefoden op på overlæggeren og ned i jorden og op i net-taget. Inden da havde hun også et spark med venstrefoden på overlæggeren.

Et kvarter inde i anden halvleg laver Lyseng-pigerne en hjørnesparks-kombination, hvor Mia Haahr trykker på kassen, keeperen kan ikke holde den – hvorefter Lea Bjerregrav er hurtigt over returbolden og scorer til 3-1. I slutminutterne opfanger Lotte Birk en løs bold fra målmanden, hvorefter hun kan sparke bolden ind i det tomme mål til slutresultatet 4-1.

Efter kampen var der tale fra DBU’s repræsentant og medaljeoverrækkelse, hvor anfører Mia Haahr stolt kunne løfte pokalen. Det var samtidig en glad cheftræner Jesper Svenningsen, der havde store roser til alle spillerne. Stort tillykke med pokaltitlen piger!