Spanien bevarer titlen som U19 Europamestre

0
1099

Spanien vinder U19 EM slutrunden efter en 0-1 sejr over Tyskland i finalen. Målet blev scoret af spanske María Llompart, der med et frisparksmål i det 80′ minut sikrede Spanien titlen. Læs med her:  

Af Andrea Signe Trolle

Det spanske U19 landshold kan fortsat kalde sig Europamestre efter mandag aften. Spanien, der slog Danmark ud af slutrunden i semifinalen, vandt mandag aften 0-1 over Tyskland i finalen og dermed bevarer syd-europæerne titlen, som de også vandt sidste år.

Langt henne i kampen så det ellers ud til, at de to landshold skulle ud i forlænget spilletid for at finde europamestrene. Men i det 80’ende minut fandt Spaniens María Llompart målnæsen frem ved et frispark og sendte Spanien på guldkurs med sit mål til 0-1.

Det fik tyskerne ikke ændret på og efter 93 minutter fløjtede den kroatiske dommer Ivana Martincíc kampen af, hvorefter de spanske spillerne kunne juble og fejre, at Spanien bevarer titlen som U19 Europamestre.