Fire hold er klar til kvalifikationsspillet

0
2704
Farum BK vandt 1. divisions pulje 1

Med de sidste kampe afsluttet i 1. divisions pulje 1 og 2 står det nu klart, hvilke fire hold der skal dyste i kvalifikationsspillet til 3F-ligaen til foråret.  

Af Andrea Signe Trolle

Spillerne 1. divisionshold kan glæde sig over, at de kan gå på en lang velfortjent juleferie efter denne weekend. I weekenden blev de sidste kampe nemlig afsluttet og dermed står det også klart, hvilke fire hold der skal spille kvalifikationsspil til 3F-Ligaen til foråret.

I pulje 1, hvor hold fra den østlige del af landet er repræsenteret, blev det Farum BK der nåede til top. Med 32 point efter 14 kampe blev holdet puljens nummer 1. Med ti sejre og en enkelt uafgjort gik andenpladsen til Næsby med 31 point. Det var kun et point mere end Herlufsholm på tredjepladsen, som dermed ikke skal spille kvalifikationsspil.

AaB fik suverænt tildelt sig en plads i kvalifikationsspillet, hvor holdet vandt rækken med 32 point fordelt på ti sejre og to uafgjorte i 14 kampe. Vildbjerg SF endte på andenpladsen og kan dermed også glæde sig over at være videre til kvalifikationsligaen.