”Ada, kan du holde på en hemmelighed – du kommer til at vinde Ballon d’Or…”

0
1690
Ada Hegerberg da hun i 2016 fik overrakt prisen UEFA Womens Best Player 2016 i Monaco. Foto: Harold Cunningham - UEFA/UEFA via Getty Images)

Vinderen af Ballon d’Or, Ada Hegerberg, fortæller sin egen historie om den vilde aften, da hun vandt prisen som verdens bedste fodboldspiller. En hemmelighed, som hun skulle holde på i to uger – men som hun kom til at fortælle sin familie efter 10 minutter… 

Hvordan foregår det, når man får at vide, at man har vundet Ballon d’Or Feminine, den mest prestigefyldte fodboldpris, der gives til verdens bedste kvindelige fodboldspiller?

Ada Hegerberg, den 23-årige norske angrebsstjerne, som for to uger siden modtog Ballon d’Or som den første kvinde nogensinde, fortæller i en længere artikel på The Players Tribune, hvordan det foregik, da hun fik den vilde besked: Du bliver årets modtager af Ballon d’Or.

Ada fortæller, hvordan hun blev kaldt ind på sin assistenttræners kontor en dag efter træning cirka to uger før prisuddelingen. Han spurgte, om hun kunne holde på en hemmelighed, og så fandt følgende ordveksling sted:

”Du må ikke sige det til nogen”.

”Ok…”

”Du må slet ikke sig det til nogen”.

”Nej, jeg siger det ikke til nogen”.

Og så sagde han det:

”Du kommer til at vinde Ballon d’Or…”.

Ada begyndte at græde og grine på samme tid – og så gentog assistenttræneren:

”Du skal holde det hemmeligt”.

”Selvfølgelig, selvfølgelig…”.

“Mor, du vil ikke tro det her….”

Ada kunne dog ikke holde på hemmeligheden mere end 10 minutter, fortæller hun i artiklen, som hun selv har skrevet. Lige så snart hun sad i sin bil, ringede hun op via facetime til sin mor, der befandt sig i Paris sammen med Adas far og hendes søster, der er professionel i Paris Saint Germain.

”Mor, du vil ikke tro på det, jeg fortæller dig nu….”.

Med et ansigt ”fuld af mor-bekymring” svarede hun:

”Hvad er der nu sket? Er du OK?”.

”Mor, jeg kommer til at vinde Ballon d’Or”.

Og så begyndte Adas mor at græde…

Du kan læse hele artiklen her: Not Here to Dance

Det er en fantastisk fortælling om Ada Hegerbergs fodboldstart i en lille norsk by, hvor hun og søsteren spillede sammen med drenge på et hold, som deres mor var træner for. Og det er historien om en spiller, som hele vejen gennem sin karriere i Norge, Tyskland og Frankrig ikke ser sig som en kvinde, der spiller fodbold – men som en fodboldspiller.

Det er også en spændende historie om Ada Hegerbergs egen oplevelse af den store pris-overrækkelse, som i medierne har handlet meget om en tåbelig vært, der fik spurgt om Ada kan twerke, danse med numsen. Den del kom til at fylde meget i pressen, men den fyldte uendelig lidt i Ada Hegerbergs egen verden. Som hun indleder sin artikel:

”Det her er historien om den fedeste aften i mit liv. Det er om dét øjeblik fra Ballon DOr-ceremonien, som jeg aldrig vil glemme, om jeg så lever i 200 år. Det har intet at gøre med at danse. Det handler alt sammen om respekt. Og om Roberto Carlos, Kylian Mbappé og Mario Balotelli”.

“Det har intet at gøre med at danse. Det handler alt sammen om respekt”

Roberto Carlos passede på trofæet

De sidste er nogle af de andre stjerner hun mødte til Ballon d’Or-festen, ikke mindst Roberto Carlos, den tidligere brasilianske Real Madrid-stjerne, som hun kender fra en tidligere prisuddeling, og som siden er blevet hendes ven. Roberto Carlos sidder lige bagved hende i salen, og da hun efter prisoverrækkelsen “med sin norske fornuft” stiller trofæet ned under sin stol, prikker han til hende:

“Ada, HVAD LAVER DU…?”

“Hvad er der i vejen, Roberto?”

“Du kan ikke stille den  på gulvet. Det er Ballon d’Or!”.

“Roberto, hvad gør jeg?”.

“Her, giv mig den til mig”.

Og så passede Roberto Carlos ellers på prisen det meste af aften, som var den et lille barn.

“Når du har bolden på fødderne, så glemmer du alt”

Men tilbage til de to uger op til ceremonien: Kunne Ada så holde på hemmeligheden overfor sine holdkammerater? Ja, det kunne hun faktisk. For som hun fortæller i artiklen.

”Jeg kunne knap nok sove om natten. Men når vi kom til træning, glemte jeg nærmest alt. Det er jo det vidunderlige ved fodbold, ikk? Uanset hvad der sker i dit liv, så glemmer du det hele, når du har bolden på fødderne. Men så snart jeg sad i min bil efter træning, så huskede jeg det igen…”

Læs hele artiklen her: Not Here to Dance