Lyseng stærkt repræsenteret i U19-landsholdstruppen

0
1774
U19-landstræner Søren Randa-Boldt har netop udtaget sin trup til træningssamlingen i Ikast 18.-19. januar 2019, og blandt de 25 udvalgte er hele tre Lysengpiger: Maria Herdel Pedersen, Line Andersen og Pernille Pedersen. Kun Brøndby med fem og Kolding Q med fire har flere spillere i truppen end Lyseng.
Lysengs sportschef Poul Højmose er selvsagt stolt af det markante orange islæt i U19-landsholdstruppen:
“At Lyseng kan levere tre spillere til U19-landsholdstruppen og dermed har tredjeflest spillere med på tværs af alle landets klubber viser, hvor langt vi er kommet med talentudviklingen i Lyseng. Fortjenesten er naturligvis først og fremmest de tre pigers egen, men jeg ser det også som en blåstempling af det talentudviklingsarbejde, som vores dygtige trænere leverer uge efter uge på træningsbanerne. Lige efter Maria, Line og Pernille kommer der en række andre meget talentfulde piger, så jeg er sikker på, at ungdomslandsholdstrænerne også fremadrettet vil kigge i retning af Lyseng. Lige nu viser Maria, Line og Pernille vejen frem, og de har virkelig grund til at være stolte.”
U19-landsholdets samling i januar tjener som forberedelse til U19 EM-kvalifikationen, der starter i april. Forud herfor skal U19-landsholdet også en tur til den traditionsrige turnering på La Manga, hvor der spilles officielle landskampe. Mens Maria Herdel Pedersen fik debut i 2017 og allerede har spillet 11 U19-landskampe kan både Line Andersen og Pernille Pedersen se frem til deres U19-landsholdsdebut, hvis de kommer med i truppen til Spanien. Det krydser hele Lyseng fingre for
🦊🤞
Line Andersen
Pernille Pedersen
Maria Herdel Pedersen