“Kæmpe oplevelse at spille EM-kvalifikation”

0
1781
Jubel i Italien. Kathrine Møller Kühl er nummer 19, yderst til højre.

U17-landsholdet er hjemme igen efter Elite Round i Italien, hvor holdet kvalificerede sig til EM. Undervejs mailede FODBOLD FOR PIGER sammen med Kathrine Møller Kühl fra FC Nordsjælland for at høre om, hvordan det er at være afsted med et ungdomslandshold

Af Astrid Simone Trolle

Hvad er det bedste ved at være afsted på en landsholdssamling?

Det bedste ved at være afsted er nok at komme lidt væk hjemmefra og min normale hverdag. Samtidig er det også en kæmpe oplevelse at spille em kval og få spillet en masse fodbold på højt niveau. Derudover synes jeg det er hyggeligt at være afsted bla. pga .alt det sociale.

Hvad lægges der vægt på, når I træner?

Det er lidt forskelligt hvad vi træner, afhængig af hvilken dag det er, og hvilken dag vi har den pågældende dag. Oftest er det taktisk træning op til en kamp, men ellers træner vi bare med høj fokus, så man er klar til at spille kamp.

Er der meget forskel på at være afsted med u16 og så u17?

Jeg synes der er en stor forskel fra u16 til u17. Mest pga at de kampe vi spiller her i Italien, er nogle kampe der utrolig er vigtige og som har en stor betydning, om man vinder eller taber kampene. Derudover er der utrolig stor forskel på min egen rolle både på og udenfor banen, afhængig om jeg er med u17 eller u16.

Kathrine Møller Kühl i aktion under Elite Round i Italien.

Hvad var dit eget mål med turneringen inden i tog afsted?

Mit eget mål med turneringen er at få nogle gode oplevelser, og at kunne bidrage med noget godt både på og uden for banen. Nu hvor turen er slut, kan jeg se tilbage på en hyggelig tur både socialt og fodboldmæssigt, så mine mål er klart blevet opfyldt.

Hvad får I tiden til at gå med, når I ikke træner?

Når vi ikke træner eller spiller kamp, så har vi massere af fritid til fx lektier. Derudover har vi nogle fællesmøder og så laver vi tit noget hyggeligt socialt, som hjælper det til at blive en endnu hyggeligere tur. I sær for en lidt nyere en som mig, som har mulighed for at lære alle og kende.

Hvordan klarer man lektier osv., når man skal være væk i 10 dage?

Jeg har lavet nogle aftaler med mine lærere i forhold til ikke at være helt bagud på lektier osv. Men jeg synes ikke det er et problem. Vi har massere af fritid til at lave lektier og andet.

EM-billetterne er hjemme efter 5-0 over Italien.