Frederikke Thøgersen skifter til italiensk fodbold

0
2897

Landsholdsspiller Frederikke Thøgersen har skrevet kontrakt med Fiorentina

Landsholdets hurtige højrekant Frederikke Thøgersen, der lørdag var med til at vinde kvindernes pokalfinale med Fortuna Hjørring, skifter til italiensk fodbold. Som FODBOLD FOR PIGER skrev søndag, så er Frederikke Thøgersen en af fire profiler, som har meddelt, at de stopper i Fortuna til sommer, og mandag blev det offentliggjort, at Frederikke Thøgersen skifter på en “flerårig aftale” til Fiorentina.

Den italienske storklub blev nummer to i den nationale liga – kun overgået af Juventus med Sofie Junge på holdet. Frederikke Thøgersen kender allerede lidt til forholdene i den italienske klub. Fortuna Hjørring blev slået ud af Fiorentina over to kampe i Champions League-turneringen i 2017-2018.

Frederikke Thøgersen er 23 år og har spillet seks sæsoner i Fortuna Hjørring, som hun skiftede til fra Thisted FC i 2013. Hun har spillet 47 A-landskampe og blev i 2014 kåret til årets kvindelige talent i Danmark.

Ud over Frederikke Thøgersen stopper anfører Janelle Cordia, forsvarsspiller Tamires Di Britto Gomes og Florentina Olar i Fortuna Hjørring. Janelle Cordia rygtes også på vej til en større europæisk liga, som kunne være den italienske. Tamires Gomes rejser hjem til Brasilien, mens Florentina Olar skifter til en endnu unavngiven anden dansk klub.

Læs også: Fire profiler forlader Fortuna efter pokalsejr