Sarah Dyrehauge fra Fortuna Hjørring til FC Thy – Thisted Q

0
2585
FC Thy - Thisted Qs cheftræner Torben Overgaard med klubbens nyeste tilgang, Sarah Dyrehauge.

Sarah Dyrehauge har skrevet en to-årig kontrakt med FC Thy – Thisted Q. Hun skifter fra sidste sæsons pokal- og sølvvindere Fortuna Hjørring.

Sarah Dyrehauge, der var en del af EM-landsholdet i 2017, skifter fra sølvvinderne Fortuna Hjørring til sidste sæsons nummer seks i 3F-ligaen, FC Thy – Thisted Q .

Sarah Dyrehauge har skrevet en to-årig kontrakt med sin nye klub, hvor cheftræner Torben Overgaard glæder sig:

”At hente en spiller med Sarahs kvalitet til vores hold vidner om hvilken forrygende udvikling vi er inde i,  og det er virkelig et signal om, at vi har ambitioner om at komme med i mesterskabsspillet for anden sæson i træk,” siger han i en pressemeddelelse.

Sarah Dyrehauge har det seneste år været ude med en akillessene-skade, som hun forventer snart at være 100% ovre. Hun har fortsat ambitioner om at vende tilbage til det danske landshold:

”Jeg har fået et fint indtryk af klubben og jeg glæder mig til at komme i gang. Det er min plan at vende tilbage på landsholdet igen,” siger hun.

22-årige Sarah Dyrehauge har tidligere spillet for Vejle, IK SKovbakken og KoldingQ. Hun har optrådt på alle ungdomslandshold og har spillet ni A-landskampe.