Svensk stjerne skifter til Real Madrids nye kvindehold

0
2070
Kosovare Asllani fortæller om skiftet på Instagram. Hun er stor fan af real Madrid.

Kosovare Asllani har som den første skrevet kontrakt med Real Madrids nye kvindehold, CD Tacón. Den 29-årige svenske landsholdsspiller er kendt som Real Madrid-fan. Hun får snart følgeskab af flere store signinger

Den spanske storklub Real Madrid meddelte fornylig, at den nu også vil satse på kvindefodbold, og torsdag kunne Real Madrid præsentere sin første store signing. Det er den svenske stjerne Kosovare Asllani, som skifter fra Linköping til Club Deportivo Tacón, der er Real Madrids nye kvindehold.

CD Tacón har netop har spillet sig op i den bedste spanske række, og det er planen, at klubben skal fusionere med Real Madrid i 2020. Men allerede fra denne sæson skal holdet træne og spille kampe hos Real Madrid, og holdet kommer også til at optræde i de velkendte, hvide farver.

“Jeg er stolt over at kunne fortælle, at jeg er den første officielle hvervning for Real Madrid/CD Tacón. Jeg er spændt på at skull evære med til at skrive historie og bygge og være en del af dette holds rejse fra starten,. Det er en drøm at bære den smukkeste skjorte i verden fra næste sæson,” skriver 29-årige Kosovare Asllani på Instagram.

I følge Aftonbladet er svenskeren, som var en af Sveriges mest markante spillere ved det netop overståede VM, kendt som Real Madrid-fan. Hun har tidligere kritiserer, at storklubben ikke har haft et kvindehold.

Kosovare Asllani har tidligere været udlandsproff i Chicago Red Stars, PSG og Manchester City. Hun er den første af flere store signinger til Real Madrids nye kvindehold.