Storsejr åbnede Kvindeserie Øst

0
2516
Foto: Foto Hansen

RGI-KGB Kvindefodbold åbnede lørdag Kvindeserie Øst med 5-1 sejr over Albertslund BS 72

Fotos: Foto Hansen

Forud for denne sæson har RGI-KGB Kvindefodbold, som er et klubsamarbejde mellem Raklev GI og Kalundborg GB i Nordvestsjælland, måtte sige farvel til en stribe spillere, der er taget til København for at studere.

Træner Kennet Jensen skal derfor bygge et nyt hold op, og indtil videre ser arbejdet ud til at gå godt. Lørdag var der sæsonpremiere i Kvindeserie Øst, og her åbnede RGI-KGB Kvindefodbold således med en sejr på 5-1 hjemme over Albertslund BS 72.

Blandt de spillere, som strålede hos RGI-KGB Kvindefodbold, var Louise Tranberg, der var her, der og alle vegne. Hun scorede tre af hjemmeholdets mål og lagde op til yderligere ét.

Louise Tranberg åbnede scoring efter 17 minutter og udbyggede føringen lige inden pausen. Et kvarter inde i 2. halvleg blev det 3-0 af Line Knudsen på et oplæg fra Louise Tranberg, men bare et minut senere fik Albertslund reduceret. Kort efter scorede Louise Tranberg så til 4-1, inden Ida Qvade Rasmussen i det sidste minut gjorde det til slutresultatet 5-1.

RGI-KGB Kvindefodbolds tre målscorere: Louise Tranberg, Line Knudsen og Ida Rasmussen. Foto: Foto Hansen

Om målsætningerne for sæsonen sagde træner Kennet Jensen sådan her til Nordvestnyt for et par uger siden:

“Det første halvår skal vi koncenterere os om at blive i rækken. Så får vi nogle tilbage fra operationer, og vi får en lang vinteroptakt, så kan vi bygge ovenpå, så vi gerne kan spille med om sjovere placeringer i foråret”.

RGI-KGB Kvindefodbold spiller næste kamp på lørdag, hvor modstanderen er oprykkerne fra Husum BK.

Foto: Foto Hansen
Foto: Foto Hansen
Foto: Foto Hansen