Fodboldcamp i Hørsholm med landsholdsspiller Katrine Veje

0
2927
Katrine Veje spiller til dagligt i den engelske storklub Arsenal. Foto: Arsenal

Sommercamp for piger med den danske landsholds- og Arsenalspiller Katrine Veje

En af Danmarks bedste kvindelige fodboldspillere er klar til at lære fra sig, når der 2.-4. juli 2020 inviteres til fodboldcamp for U12-U18 spillere på Sportsefterskolen Sjælsølund i Hørsholm. Det er landsholds- og Arsenal-spilleren Katrine Veje, der arrangerer pigecampen i samarbejde med Sjælsølund og Fodboldfokus. Sidstnævnte er intiativtager til campen.

På pigecampen vil der blive trænet i forskellige temaer, bl.a. tekniske færdigheder og koordination, forberedelsen i spillet, berøring, pasninger, bevægelser, én mod én offensivt og defensivt samt afslutninger.

“Vi oplever en god interesse for vores koncept og glæder os over, at vi kan være med til at gøre en forskel for piger med drømme, store som små. Vi ønsker at være med til at udvikle pigefodbolden herhjemme i Danmark og give pigerne bare lidt af de samme muligheder og oplevelser som drengene har. Derfor glæder vi os over samarbejdet med Katrine Veje, som er en kæmpe profil og et fantastisk forbillede for pigerne,” skriver Bo Hillmann fra Fodboldfokus i en pressemeddelelse.

Læs mere om campen på www.fodboldfokus.dk, hvor det også er muligt at tilmelde sig.