Fortuna Hjørring går ubesejret på vinterpause

0
2915

22 point for otte kampe er status for U18 DM’s aktuelle førerhold.

COVID-19-situationen i Nordjylland har tidligere end beregnet afbrudt Fortuna Hjørrings efterårssæson, der har budt på en flot ubesejret stime på syv sejre og en enkelt uafgjort. 

 

Det unge Fortuna-hold har således ikke tabt en gældende fodboldkamp siden august 2019, hvor Fortuna-holdet led eneste nederlag siden maj 2018, da Brøndby i slutminutterne sikrede sig en snæver 2-1-sejr.

 

Det talentfulde Fortuna Hjørring-hold udgøres af en blanding af lokale nordjyske fodboldtalenter og fodboldelever på Dana Cup Academy og trænes af René Thorsted Sørensen, der har stået i spidsen for holdet et år efter at have udklækket de største nordjyske talenter på drengesiden i henholdsvis Hjørring IF og AaB.

 

Dana Cup Academy henvender sig til de dygtigste og mest entusiastiske piger i årgangene U16, U17 og U18. Du kan læse mere om akademiet på Fortuna Hjørrings hjemmeside: http://www.fortunahjorring.dk/index.php/dk/om-akademiet

 

Spørgsmål vedrørende akademiet kan rettes til:

Akademichef – Adam Harell – 25 11 05 50 – adam@danacup.dk

Daglige leder – Anni Brix – 22 43 63 00 – anni@danacup.dk