Laura Frank retur til Fortuna Hjørring

0
1919
Laura Frank har underskrevet en to-årig kontrakt med Fortuna Hjørring. Foto: Jess Madsen

Fortuna Hjørring skriver to-årig kontrakt med Laura Frank, der senest har spillet i AaB

Efter halvandet år hos AaB vender Laura Frank retur til Fortuna Hjørring, som har skrevet en 2-årig kontrakt med stortalentet.

“Laura er en erfaren spiller, og selv om hun kun er 22 år er hun en af de ældste på vores unge hold. Hun får stor betydning for hele holdet såvel på som uden for banen,” siger cheftræner Niclas Hougaard i en pressemeddelelse.

Laura Frank skiftede fra Team Viborg til Fortuna i september 2015, og hun nåede 67 ligakampe, inden hun rykkede videre til AaB. Laura har spillet på samtlige ungdomslandshold og har desuden spillet to A-landskampe og en U23-landskamp.

“Jeg glæder mig uhyre meget til at komme tilbage til Hjørring, hvor jeg jo kender det hele – byen, spillerne og klubben,” siger Laura Frank.