Sådan har mentaltræning styrket Silkeborg IF Qs U14-piger

0
625
Foto: Silkeborg Q

Silkeborg IF Q har knyttet mentaltræner Signe Maibom Krøjgaard fra menneskemod.dk til U14-holdet. Læs her hvordan hun arbejder med pigerne mentalt

Tekst: Silkeborg IF Q

SIFQs årgang 2007 har er en meget homogen trup. De har et helt unikt fællesskab. Sammen har de vundet den jyske pokalfinale i 2020, oplevet at vinde efterårets U14 liga 1b række i henholdsvis nord og syd. Er der kommet nye piger til, er de blevet inkluderet med den største lethed.

Cheftræneren er ikke i tvivl om, at det har været en af hans allerbedste trupper, hvor både trivsel, træning og sammenhold har gået hånd i hånd. Samtidig har pigerne oplevet, at trænerne har villet dem. Selvom alt virker til at fungere ypperligt, så har vi som voksne været overrasket over, hvordan pigerne så udfordringer og hvordan de tacklede dem.

Der, hvor skoen trykker – og vi ikke ser det

U14 Træneren til de to piger, som normalt banker kasser ind, som andre ofte løber off-side:
”Hvad så piger? I har ikke scoret i de sidste 5 kampe. Kan I fortælle mig, hvorfor det er så svært lige nu?”

De to piger: ”Du har sat os på 2. holdet. Du tror ikke på os mere!”

U14 træneren: ”Jeg tror rigtig meget på jer. Vi har bare ikke noget 1. og 2. hold. Begge hold spiller Liga 1b. I blev sat på det hold for at blive udfordret bedst muligt! Hvis I kikker godt efter, så har vi blandet de to hold helt rundt, så alle får lige præcis den udfordring, som passer til den enkelte spiller. Alle trænerne er med til begge holds kampe. Vi ser jer alle sammen. Så i min verden har vi to førstehold”

Resultatet blev, at pigerne igen begyndte at score mange mål, alene på baggrund af den forklaring.

Men, det er også et billede på, hvor skrøbelige fodboldspillere kan være, når de er 12-13 år. Derfor er det en god ide, at have fokus på de mentale udfordringer, som pigerne møder i deres hverdag.

Trænergruppen blev derfor udvidet med coach, Signe Maibom Krøjgaard fra menneskemod.dk. Hendes opgave har i SIFQs U14 truppe været, at arbejde med den mentale del hos pigerne. Alle pigerne fik tilbuddet om, at deltage. Men vi understregede over for spillere og forældre, at det var et tilbud. Og, hvis man ikke følte for det, så var det ok, at melde fra. Alle meldte sig til.

Mentaltræning – hvad gør coachen?

Ud over pigernes normale træning, har pigerne således haft et ”træningspas” med Signe, hver 14. dag.

Truppen har selvfølgelige været udfordret af forsamlingsforbuddet i coronatiden. Signe, har derfor mødt pigerne i grupper af 4-5 spillere online, hvor hun har udfordret dem med opgaver om tanker og følelser. Emnerne har blandt andet omhandlet: ”Tryghed”, ”Hvem er jeg?”, ”Hvad er fejl?” Og ”Tvivl og usikkerhed”

Det har haft sin styrke, at kunne sidde i små grupper og reflektere over de mange spørgsmål og eksempler. Pigerne har selv kunnet bestemme, hvor meget de ville åbne op for deres tanker. Nogle piger har siddet og lyttet. Andre har fortalt, hvordan de tackler udfordringerne.

Fælles for truppen har været, at pigerne har opdaget, at de, hver især, ikke er alene om deres tanker. Det er faktisk helt normale tanker. Det har givet en anden ro i truppen på trods af, at truppen opleves som meget homogen.

Foto: Silkeborg Q

Individuel mentaltræning

Der arbejdes som udgangspunkt ikke med individuel mentaltræning. Pigerne arbejder i deres grupper. Men derfor kan der godt være behov for en samtale med Signe efter et gruppemøde. Det kan være, at der er brug for et råd til, hvordan man justerer sit spændingsniveau inden en vigtig træning i DBU eller at det faktisk er ok at give plads til ærgrelse over en fejl, selv om træneren roser holdet for sit spil.

Praktisk samarbejde mellem coach, trænere og spillere

Pigerne ved, at gruppesamtalerne med Signe, bliver mellem Signe og gruppen. Signe har involveret cheftræneren med hendes tanker om, hvilke emner spillerne arbejder med. I starten trak samtalerne tråde ud til fodboldtræningen. Der kunne være små gruppesamtaler, 2 og 2, på op til 5 minutter, lige efter træning. Hvad lykkedes i dag? Hvad var udfordrende? Og hvad gjorde den anden godt var små opgaver, som satte tankerne i gang hos den enkelte spiller.

Pigerne bliver nu udfordret på en ny måde. I samarbejde med trænerne, laves nu en form for casetræning. Samarbejdet udmøntes ved, at Signe fortæller træneren, hvordan hun ønsker at udfordrer spillerne i en træning. Herefter vil der være nogle ”breaks”, hvor pigerne trækkes væk fra træneren/øvelsen og placeres i et helikopterperspektiv i forhold til øvelsen! Spørgsmålene, som pigerne skal reflektere over, kan være i forhold til oplevelse, følelse eller præstation. Sammen prøver coach og spiller at anvende de mentale værktøjer til at lykkedes som spiller og som gruppe.

Hvad er sket?

Når man er 12-13 år og på vej ind i puberteten, så kan verden opfattes sort/hvid. Og det bliver den! Pigerne har lært at forholde sig til sin fodbold med mange flere nuancer. En følelse behøver således ikke at være en katastrofe, men blot en udfordring som kræver en ekstra stor indsats.

Andre piger har sagt, at de ikke tænker fejl mere, som de gjorde tidligere. En enkelt har givet direkte udtryk for, at det er en del af spillets præmis, at man taber bolden til modstanderen. Og at vide det, gør bare spilleren mere motiveret for at vinde den tilbage med det samme frem for at føle sig dårlig.

Samarbejdet fortsætter i U15

På baggrund af de erfaringer pigerne har fået, har klubben allerede udtrykt interesse for, at fortsætte samarbejdet. Mentaltræningen handler ikke kun om at lykkedes på banen. Vi forventer, at den enkelte kan trække sine mentale værktøjer med ind i hele sin hverdag. Spørgsmål, som ikke tidligere blev reflekteret over, kan nu mødes med overvejelser og løsninger. Hvilket i den sidste ende er med til at uddanne spillerne til hele mennesker.