“Jeg vil ikke gå glip af det fedeste år i mit liv”

0
1464
Dicte Lynge Storgaard, Idrætsefterskolen Klintsøgaard.

NY PÅ EFTERSKOLE: I disse uger kan du her på FODBOLD FOR PIGER møde nogle af de nye elever på en række af Danmarks bedste idrætsefterskoler. I dag: Dicte Lynge Storgaard, Idrætsefterskolen Klintsøgaard

Navn: Dicte Lynge Storgaard

By: Valby

Alder: 16 år

Klub/række: Fremad Valby

Position på banen: 9’er

Hvorfor har du valgt at tage på efterskole?

Jeg vil gerne have et år inden ungdomsuddannelse og ikke gå glip af det fedeste år i mit liv. Desuden tror jeg at det er en god måde at frigøre sig på samt at udvikle sig og få nye og tætte venskaber.

Hvorfor blev det Idrætsefterskolen Klintsøgaard?

Det var helt klart fordi der er en fodboldlinje og at linjen ikke kun var for eliten, men at der var plads til alle. Dog vil jeg sige at niveauet er pænt højt – selvom det ikke kun er for eliten. Derudover er skolen et sted hvor der er plads til både det boglig og sin sport.

Foto: Idrætsefterskolen Klintsøgaard

Hvordan har starten været?

Den har været rigtig god. Vi har allerede haft en masse fede dage, både i introen, på vores fodboldtur til Sverie – ja, faktisk er hver dag en god dag. Det har ikke været trist på noget tidspunkt indtil videre. Desuden fandt jeg hurtigt nogle som jeg faldt i hak med.

Hvad vil du gerne have ud af dit efterskoleophold?

Jeg vil gerne have det ud af det hele at det bliver det fedeste år, hvor man bare har hygget sig. Jeg håber selvfølgelig også at udvikle mig i alt – altså at udvikle sig som menneske.

Foto: Idrætsefterskolen Klintsøgaard

Hvad med fodbolden – hvad er dine planer, mens du er på efterskole?

Jeg spiller fodbold fordi at jeg synes det er sjovt. Jeg har tidligere prøvet at miste lysten en lille smule, men lysten er i hvert fald i top her på efterskolen. Og når jeg har det sjovt, så føler jeg også at jeg gør den indsats der skal til for at jeg udvikler mig.

Jeg vil gerne blive endnu farligere foran mål, altså således jeg scorer mere. Jeg har oftest være den der lagde den sidste aflevering, som gav os målet. Her på skolen er jeg den oftest den forreste angriber og det synes jeg er en fed udfordring.

“Jeg vil gerne blive endnu farligere foran mål”