U18DM: Silkeborg IF Q er klar til sæsonstart

0
1797
Arkivfoto: sifq.dk

I Silkeborg er de klar til sæsonstarten. Søndag møder holdet, Varde IF i årets første kamp i U18DM’s Pulje B. FODBOLD FOR PIGER har taget en snak med Silkeborg IF Qs cheftræner Eddie Kragelund

Af Oliver Lundgaard

“Ovenpå et efterår med mange point og fine præstationer, venter der os et spændende forår”.

Sådan siger Eddie Kragelund, cheftræner for Silkeborg IF Qs U18 DM, til FODBOLD FOR PIGER.

Silkeborg IF Q åbner foråret på søndag hjemme mod Varde. Silkeborg har forberedt sig grundigt til foråret, og Eddie Kragelund glæder sig over, at han kan stille med stort set samme hold som i efteråret:

“Det er ingen hemmelighed, at der har været stor interesse for nogle af vore spillere fra konkurrerende klubber, men vores set-up er åbenbart blevet så godt, at pigerne føler, at de udvikler sig rigtig godt i vores træningsmiljø – et miljø hvor vi har meget fokus på, at den enkelte pige trives både på og udenfor banen. Det gør vi blandt andet ved at lave individuelle træningsaftaler med pigerne.” forklarer Eddie Kragelund.

Silkeborg IF Q har overvintret på tredjepladsen i U18DM’s Pulje B, med få point op til HB Køge og AaB. Søndagens modstander Varde IF står noteret for 4 point i holdets første 11 kampe, men Silkeborgtræneren forventer ingen let kamp:

“Vi har det ofte svært mod Varde IF da de er gode fysiske og dygtige til at spille på omstillinger og med et meget direkte opspil.”

Målet og ambitionen for foråret er meget klar og tydelig for holdet: 

“Vores målsætning for foråret er at blive nummer 2 i Pulje B og se om vi kan lukke det store forspring til AaB på 1.pladsen samt tage point fra holdene i A-puljen.” siger Eddie Kragelund til FODBOLD FOR PIGER. 

Første kamp for Silkeborg IF Q er på søndag den 27 marts, hvor holdet tager imod Varde IF hjemme på Søholt Idrætsanlæg med kampstart klokken 12:30.