Vildbjerg henter ny Head of Coaching i Silkeborg

0
1359
Foto: Jacob Tind er ny Head of Coaching i Vildbjerg SF

Jacob Tind er den nye Head of Coaching i Vildbjerg SF og kommer fra ligende stilling i Silkeborg IF Q. Han tiltræder fra januar i sin nye stilling 

Af Oliver Lundgaard

Vildbjerg SF har offentliggjort deres nye Head of Coaching som er Jacob Tind. Jacob Tind kommer fra samme stilling hos Silkeborg IF Q. Klubben udtaler at de er glade og stolte over at Jacobs åbenlyse fodboldmæssige kompetencer og arbejdsomhed kommer klubben til gode de næste to- og et halvt år.

Jacob Tind har før hans virke i Silkeborg IF Q som Head of Coaching, arbejdet med drengesiden i Silkeborg IF, hvor han var en vigtig del af organisationen. Jacobs nye job i Vildbjerg SF kommer til at have fokus på at udvikle klubbens spillestil, træningsmiljø og spillerudvikling.

Klubben oplyser derudover også i et facebookopslag, at der i organisationen vil være fem trænere, der hver mandag sparre og udvikler klubbens strategier til den kommende forårssæson.