Sofie Bloch fra AGF Kvindefodbold skal på italiensk eventyr

0
1526
Foto: agf.dk

Der venter et nyt italiensk eventyr til Sofie Bloch fra AGF Kvindefodbold. Angriberen skifter med øjeblikkelig virkning til italiensk kvindefodbold

Af Oliver Lundgaard

Sofie Bloch fik debut for AGF Kvindefodbold i august 2020 og har siden 2013 spillet fodbold i Aarhus, hvor hun inden AGF Kvindefodbolds lancering i 2020 har spillet i Skovbakken og VSK Aarhus.

Nu venter der et italiensk eventyr for den 31-årige angriber lige rundt om hjørnet. Sofie Bloch er købt fri af hendes kontrakt hos AGF Kvindefodbold og skifter med øjeblikkelig virkning til italiensk kvindefodbold. Hvilken klub, Sofie Bloch skal tørne ud for, offentliggøres senere på ugen.

AGF Kvindefodbold sender de bedste ønsker til Sofie Bloch:

“Vi sender Sofie afsted med de allerbedste ønsker til fremtiden. Med sin dedikation professionalisme og arbejdsindsats har hun været en vigtig del af holdet. Nu har hun fået en spændende mulighed i udlandet som vi ikke vil stå i vejen for, og vi ønsker hende held og lykke med de nye udfordringer, ” siger chef for AGF Kvindefodbold, Marie Greve til agf.dk.

Foto: Sofie Bloch – agf.dk