AGF vil sætte tilskuerrekord mod Brøndby

0
936
Foto: AGF

Kampen mellem AGF og Brøndby IF den 2. september på Ceres Park skal spilles foran et rekordstort publikum. Sådan lyder målet for AGF, der lokker med fri entré

Den største kvindeliga-kamp i Danmark nogensinde. Det er ambitionen, når AGF Kvindefodbold på lørdag møder Brøndby IF på Ceres Park kl. 14.

AGF sætter alle sejl til at for at trække et rekordstort publikum til stadion. Målet er mere end 2.204 tilskuere, som der i foråret overværede en guldkamp mellem HB Køge og Brøndby IF.

Så i AGF håber man, at hele byen vil bakke op søndag den 2. september, “så holdet både får en stor opbakning til kampen og man kan skrive byen ind i fodboldhistorien med en ny milepæl,” skriver klubben i en pressemeddelelse.

”Vi har haft mange gode oplevelser i Ceres Park og det ser vi frem til igen den 2. september. Og det ville være fantastisk, hvis vi igen kan få mange på stadion. Så vil endnu flere gå hjem med oplevelsen af, hvor fedt det er at gå til fodbold i den danske kvindeliga og opleve nærværet, underholdningen og spændingen. Så vi kan kun opfordre alle til at komme i Ceres Park i starten af september,” siger chef for AGF Kvindefodbold, Maria Greve.

Foto: AGF

”Tilskuernes opbakning betyder alverden for os i forhold til at hente en sejr over Brøndby. Så vi håber på mange fans i Ceres Park – ikke bare for spillerne og for kampens skyld. Men for klubben og byen vil det være et flot signal at sende, hvis vi på den måde kan tage endnu et skridt i århusiansk kvindefodbold,” siger cheftræner for AGF’s kvindeligahold, Michael Schjønberg.

Der fri entré til kampen, som starter lørdag den 2. september kl. 14 i Ceres Park. Man skal bare hente sin gratis billet på forhånd på AGF.dk