Frank Johnsen bliver Head of Coaching på fuldtid i Brøndby IF

0
1318
Frank Johnsen er nu Head of Coaching på fuldtid i Brøndby IF. Foto: Brøndby IF

Efter et halvt år som Head of Coaching på deltid i Brøndby er den tidligere U16-landstræner Frank Johnsen nu blevet ansat på fuldtid i stilllingen

Den tidligere U16-landstræner og cheftræner i Sundby, Frank Johnsen, bliver nu Head of Coaching på fuldtid i Brøndby. Det skriver klubben på sin facebookside.

Frank Johnsen blev hyret som Head of Coaching i februar på deltid og det har været så stor en succes, at Brøndby nu har valgt at udvide stillingen til fuld tid.

”Vi har set en kæmpe udvikling i vores talentmiljø siden Frank overtog i februar måned og den udvikling vil vi gerne have fortsætter og bliver styrket i fremtiden,” skriver klubben.

Selv siger Frank Johnsen:

“Efter at have været i BIF som Head of Coaching de sidste 6 mdr. har jeg oplevet et kæmpe uforløst potentiale i pigetalent. Teamet omkring holdende brænder for udviklingen, og møder altid ind med en stor begejstring for jobbet. Spillerne er nysgerrige, dedikerede og tager deres fodbold seriøst. En stor forældregruppe der gerne vil deres piger det bedste og en klub der gerne vi investere i talentudvikling til gavn for kvindeliga-holdet og dansk pigefodbold generelt. Derfor har jeg forlænget aftalen, nu på fuldtid.”