Elite-camp for piger i uge 42

0
1191

Sportsefterskolen Aabybro lancerer i efterårsferien et spritnyt koncept, hvor ambitiøse fodboldpiger få et indblik i den professionelle fodboldverden med holdtræning, individuel træning, mentaltræning og teambuildingøvelser

Sportsefterskolen har sat et nyt event i søen. Elite-camp kun for piger. Et koncept der giver pigerne et indblik i den professionelle verden.

På bare et døgn, skal pigerne stifte bekendtskab med holdtræning, individuel træning, mentaltræning samt teambuildingsøvelser.

Mathias Johnsen, som er hovedansvarlig på Elite-campen glæder sig til der nye koncept, som for første gang løber af stablen torsdag-fredag i efterårsferien.

”Det er med stor forventningsglæde, at jeg ser frem mig til at tage imod op til 40 piger, der alle elsker fodbold og som alle drømmer om at blive professionel fodboldspiller engang. Vi kan give dem et unikt indblik i, hvad de kan møde i fremtiden”, siger Mathias.

Udover at pigerne få træning både til krop og hoved, så er der også indbygget et forældreoplæg, hvor de vil blive præsenteret for, hvordan de kan bakke positivt op om deres børns talent.

“Vi kan give dem et unikt indblik i, hvad de kan møde i fremtiden”

Trænere

Vi har været så heldige at samle et fantastisk trænerteam, som skal varetage træningen under campen. Sine Hovesen, som ved siden af sit virke som lærer på Sportsefterskolen Aabybro også er assistenttræner på U16 pigelandsholdet. Sine har derudover selv spillet A-landskampe og ved i den grad, hvad det kræver at nå til tops. I sin fritid har hun tilmed sit eget individuelle træningskoncept.

”Jeg glæder mig til at træne de bedste piger i deres respektive årgang. Jeg håber, at de vil tage godt imod det og bare er topmotiveret for at træne”, siger Sine.

Til at hjælpe sig, har hun Ida Skaksen. Ida har selv balanceret elitefodbold og efterskole, da hun for et år siden gik på skolen.

”Jeg er enormt glad og privilegeret over at komme tilbage og forsøge at inspirere og guide pigetalenterne. Jeg er sikker på, at de bliver både dygtigere og mere sulten på at ville gå efter deres fodbolddrømme”.

Der er relativt få pladser tilbage, så skynd dig at tilmelde dig på linket nedenunder.

Tilmeld dig her