U17-landstræner efter EM-kval: Mange ting at glæde sig over

0
1342
U17-landsholdet vandt to og tabte én kamp ved den første EM-kvalturneringen i Albanien i efteråret. Foto: DBU

Det danske U17-landshold tabte mandag til Sverige i den første EM-kvals puljefinale. Men Danmark havde fortjent mere og alt i alt har indsatsen i Albanien været godkendt, siger landstræner Kristine Pedersen

Med to sejre og et nederlag i bagagen, kunne U17-landsholdet tidligere på ugen rejse hjem fra Albanien, hvor holdet har spillet første EM-kval-runde. Danmark slog Belarus og Grækenland med henholdsvis 6-0 og 3-1 men røg i puljefinalen mandag ind i et nederlag mod Sverige. Her blev det 2-3, efter 1-1 ved pausen. Svenskerne kom foran, men Amalie Lund fik udlignet kort før pausen. I anden halvleg kom svenskerne på 3-1, inden Flora Højer fik reduceret 1-3 10 minutter før tid. Du kan se data om kampen her

Resultatet betyder, at Danmark bliver nummer to i puljen og dermed lander i 2. seedningslag, når der skal trækkes lod til næste og afgørende EM-kval-runde.

LÆS OGSÅ: Kom gratis til fodbold, når Danmark jagter OL-drømmen

“Det gør at vi selvfølgelig kan trække nogle af de helt store nationer, men den udfordring må vi bare tage op,” siger U17-landstræner Kristine Pedersen, der trods nederlaget er tilfreds med den danske indsat mod Sverige:

“Vi taber desværre efter en ellers god kamp fra vores side. Jeg synes, vi står godt defensivt og kombinerer fint frem i banen. Vi får også skabt flere gode chancer. Men de var mere effektive end vi var, og det var afgørende”.

“de var mere effektive end vi var, og det var afgørende”

Flot fodbold og god mentalitet

Kristine Pedersen betegner EM-kvalen i Albanien som “alt i alt godkendt”:

“Som jeg sagde til spillerne, så kan vi tage rigtig mange ting med herfra. Vi er effektive og spiller flot fodbold i mod Belarus. Mod Grækenland beviser vi, at vores mentalitet er god. Vi kommer tilbage meget sent i kampen og viser karakter. I sidste kamp spiller vi en flot kamp mod Sverige, og jeg synes vi fortjente at få mere med fra den kamp”.

“I sidste kamp spiller vi en flot kamp mod Sverige, og jeg synes vi fortjente at få mere med”

Hvad glæder du dig mest over, når du kigger tilbage på turneringen?

“Der er mange ting, jeg trods alt kan glæde mig over. Vi scorer 11 mål på tre kampe og er begyndt at finde hinanden rigtig fint i vores spil. Jeg er meget tilfreds med den udvikling, vi som hold er inde i. Vi har rykket os meget her i efteråret,” lyder det fra U17-landstræneren til FODBOLD FOR PIGER.

Du kan se video fra Danmarks storsejr over Belarus her

LÆS OGSÅ: Kom gratis til fodbold, når Danmark jagter OL-drømmen