Anførere: Brøndbys Bane 2 er Kvindeligaens bedste fodboldbane

0
1258
Bane 2 i Brøndby. Foto: Brøndby IF

Spillerforeningen har fået anførerne i Gjensidige Kvindeliga til at bedømme banerne. Kunstgræsbanen på Bane 2 i Brøndby får den bedste bedømmelse

Brøndbys Bane 2 er Gjensidige Kvindeligas bedste fodboldbane. I hvert fald når man spørger anførerne i ligaen. Det gør Spillerforeningen hvert halve år, og i den seneste rundspørge er det igen kunstgræsbanen på Vestegnen, der samlet får den bedste bedømmelse. Det fik Brøndby-banen også efter sidste sæson.

I det hele taget er det kunstgræsbanerne, der bedømmes bedst af anførerne. Mange af  græsbanerne får nedadvendte tommelfingre fra anførerne. Værst er bedømmelsen af Sparekassen Thy Arena, der får en samlet bedømmelse på 2,14. Til sammenligning får Bane 2 i Brøndby bedømmelsen 4,57, hvilket skyldes, at alle anførerne har bedømt banen som “over middel” eller “fantastisk”.

Anførernes samlede bedømmelse af banerne:

  • Brøndby Stadion, Bane 2 (Brøndby IF): 4,57
  • Right to Dream Park (FC Nordsjælland): 4,14
  • Aalborg Portland Park (AaB): 3,71
  • Capelli Sport Stadion (HB Køge): 3,57
  • Ceres Park/ Vejlby-Risskov Stadion (AGF): 3,43
  • Autocentralien Park (Kolding IF): 2,57
  • Nord Energi Arena (Fortuna Hjørring): 2,29
  • Sparekassen Thy Arena (FC Thy-Thisted Q): 2,14

Læs mere på spilllerforeningens hjemmeside her