Amerikansk mester skifter til OB Q

0
735
23-årige Meagan Mc-Clelland har skrevet kontrakt med OB Q til sommeren 2024. Der er mulighed for forlængelsen i yderligere 12 måneder.

OB Q styrker sit målmandsteam med den 23-årige keeper Meagan Mc-Clelland, der blev amerikansk mester med Gotham FC

Endnu en amerikaner har meldt sig under de stribede faner i OB Q, der satser benhårdt på oprykning til Gjensidige Kvindeliga efter sommerferien. Det er 23-årige Meagan Mc-Clelland, der bliver en del af målmandsteamet i OB Q, så der nu er tre keepere truppen.

Meagan McClelland er oprindeligt fra New Jersey. Hun er senest blevet amerikansk mester med Gotham FC og har tidligere været tilknyttet San Diego Wave Fútbol Club, Chicago Red Stars og Rutgers University Athletics. Hun har desuden repræsenteret det amerikanske U17-landshold.

“Jeg har hørt mange fantastiske ting om klubben fra de mange amerikanere, som der er i klubben. De har fortalt hvor fedt det er her, hvor godt det fungerer på banen og udenfor banen. Det gjorde mig i første omgang interesseret og da OB også var interesseret i mig, så var det bare at få en aftale i hus,” siger Meagan Mc-Clelland til klubbens hjemmeside og fortsætter:

“Målet for mig er selvfølgelig en oprykning. Det gælder både for mig, for holdet og for resten af klubben, og jeg glæder mig til at komme i gang med at jagte det mål”.

LÆS OGSÅ: Amerikansk oprustning fortsætter i OB Q

Styrket konkurrence

Cheftræner Kristian Mørch siger til klubbens hjemmeside, at det længe har været et ønske at styrke konkurrencen på målmandsposten, styrke talentudviklingen og sikre holdet mod skader på keeper-positionen.

“Meagan kommer fra større miljøer end vores og så kommer hun med U-landsholdserfaring. Hun vil derfor være med til at øge vores niveau. Hun er en keeper, der er en stærk shotstopper og som samtidig også kan spille med fødderne. Det er de egenskaber vi ser frem til at kunne drage nytte af på holdet,” siger han.

Meagan McClelland tiltræder på en kontrakt frem til sommeren 2024, med mulighed for en 12-måneder forlængelse indskrevet i kontrakten.

LÆS OGSÅ: Amerikansk oprustning fortsætter i OB Q