FC Nordsjælland vinder både U19, U16 og U14

0
1105
FC Nordsjællands U19-hold er danske mestre 2024 foran HB Køge og AGF. Foto: FC Nordsjælland

FC Nordsjælland vinder alt, hvad der kan vindes i denne sæson. Førsteholdet har vundet både Gjensidig Kvindeliga og pokalturneringen, og søndag var der DM-guld til FC Nordsjællands U19 og U16, mens U14-pigerne vandt Liga Øst

Det er FC Nordsjælland her, der og allevegne i denne sæson. I sidste uge vandt FC Nordsjællands kvindeligahold både danmarksmesterskabet og pokalfinalen, og i weekenden fulgte klubbens bedste ungdomshold trop, da både U19 og U16 holdene vandt de landsdækkende ligaer, mens U14 den bedste sjællandske række, Liga Øst.

U19-holdet slog i sidste runde Team Odense Q 4-2 og slutter dermed ligaen med 48 point i 21 kampe – tre point foran HB Køge, der får sølv og syv point for AGF, der får bronze.

I U16 Ligaen har holdet for flere runder siden sikret sig DM-titlen foran Kolding IF og Fortuna Hjørring IF. FC Nordsjælland har vundet 19 kampe og tabt bare to, og i sidste runde søndag blev det til en sikker 5-1 sejr over Team Odense Q.

U14 vandt også sin sidste kamp. Ja, faktisk har holdet ikke prøvet andet end at vinde i hele foråret. Det er blevet til 14 sejre i 14 kamp, og derfor ender Farum BK, som FC Nordsjælland i U14-rækken, med 42 point – 16 point foran Brønshøj/Fix og 18 point foran Brøndby på 3. pladsen. Brønshøj/Fix var Farums modstander i sidste runde, og her blev det til en sikker 6-1 sejr til Farum.

Alle tre holds kampe blev spillet på hjemmebanen Right to Dream Park, som dermed blev den passende ramme om fejringen af FC Nordsjællands tre-dobbelte ungdomsmesterskab.

De tre mesterhold U19, U16 og U14-hold samlet til fællesfoto. Foto. FC Nordsjælland