U14 pigetrænere kåret til årets trænere i Fredericia

0
1137

Der var fornem hæder til Taulov/Skærbæk IFs pigefodbold, da de årlige idrætspriser forleden blev uddelt i Fredericia Kommune.

Prisen som årets træner/instruktør gik til TSIF fodbolds U14 pigetrænere Jens Arntsen og Jens Martin Steenhold.

”Prisen gives til en træner/trænerteam/instruktør der i det forløbne år har præsteret og leveret resultater på et højt niveau,” lød motivationen bag prisen, som Lokalavisen Fredericia står bag.

“Det er første gang pigefodbolden vinder trænerprisen og samtidig i et år hvor der i alt var blevet hentet mere end 70 DM, NM, EM og WM medaljer,” skriver TSIF til FODBOLD FOR PIGER.

Ud over Jens Arntsen og Jens Martin Steenhold tæller trænerteamet en tekniktræner og en målmandstræner.