Åben prøvetræning hos BSF U18DM, U18Øst og U16Øst

0
1204

Klubnyt | Af web-redaktionen i Ballerup-Skovlunde Fodbold

Efter en kort sommerpause ser vi frem til opstarten på den nye spændende sæson for klubbens elite pigeungdomshold.

Første træning
Første træning er mandag d. 24.juli kl.17.00, hvor både U18 DM og Elite Øst, samt U16 Elite Øst tørner ud. Som omtalt tidligere har vi haft en stor afgang af 02/03 spillere, men vi kan på nuværende tidspunkt også godt understrege, at BSF i den kommende sæson har hold i den bedste U16 række som tilfældet er i U18 afdelingen, hvor vi foruden, at have hold i U18 DM også har hold i  U18 Elite Øst.

Åben træning
Vi kan dog stadig godt bruge spillere der vil prøve sit talent af på højeste niveau og derfor har vi åbnet op for denne mulighed, med den åben træning i den kommende periode og dermed give dig der har en lyst til at prøve talentet af på højeste niveau denne mulighed. Vi træner mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl.17.00 – 18.45 og der er ligeledes mulighed for både styrke og individuel morgen/eftermiddags træning.

Skulle du have lyst til at komme og prøve eller måske blot høre mere om vores koncept er du meget velkommen til at kontakte undertegnet John Froman på jkf@bsfodbold.dk eller tlf.30865141 eller Gert Sørensen på tlf.29433763

BSF og landsholdene
Vores U18 afdeling har spillere både på U19, U17 og U16 landsholdet.
BSF har gennem de sidste 15-18 år været storleverandør til diverse landshold. Netop i denne tid, hvor kvindelandsholdet deltager i EM-slutrunden i Holland er vi stolte over, at spillere som Theresa Nielsen, Simone Boye, Nicoline Sørensen, Stine Larsen og ikke mindst Line Røddik Hansen, alle har spillet deres ungdomsfodbold i BSF, inden de på et tidspunkt som en del af deres udvikling er rejst videre mod større mål og i dag spiller i klubber som FC Rosengård, Linköpings FC , Vålerenga og ikke mindst FC Barcelona.