Oure Sommercamp inviterer til camp for fodboldpiger!

0
3470
Kom på pigefodbold camp i uge 32 på Oure og oplev stor udvikling, og et stærkt fællesskab

Er du klar til at lade dig inspirere og lære af de bedste inden for kvindefodbold? Oure Sommercamp vil i uge 32 have fokus på unge fodboldpiger, som ønsker at udvikle sit spil, med hjælp fra nogle erfarne fodboldkvinder, som selv har spillet på højeste niveau. Dine nuværende evner betyder ikke så meget, det vigtigste er at du brænder for at spille fodbold, og ønsker at blive bedre. Tidspunktet for campen er fra d. 5 august til den 9 august.

 

Vores camp er tilrettelagt, så der er noget for alle som ønsker at blive bedre, hvad enten det er indenfor sparketeknik, målmandsspil eller andet. Til denne uge med pigefodbold, har vi nøje udvalgt 3 trænere, som kommer fra, eller er en del af et professionelt kvindefodbold miljø, og derfor har rigtig mange ting som de kan lære dig. Disse navne er blandt andet Marlene Kristensen, som har flere år på kvindelandsholdet bag sig, samt Sarah Jacobsen, som til dagligt vogter målet for Odense Q i 3F Ligaen.

Så kom på Oure Sommercamp i uge 32, til en uge med fuld knald på. Her har du også muligheden for at møde andre piger, som også brænder for at spille fodbold, og opleve det stærke fællesskab der kommer på vores camps. Hvis du går og overvejer at tage et år på sportsefterskole eller sportsgymnasium for at spille pigefodbold, så er vores camp også en god mulighed for at mærke fællesskabet og prøve vores gode faciliteter. Med i prisen for campen, vil der være inkluderet mad og logi på Oures faciliteter.

 

Du kan se mere information, og finde vores fodboldcamp for piger her. Vi tilbyder også camp i uge 27 og 28, se dem her.

Vi glæder os til at se dig til Danmarks fedeste camp for fodboldpiger!