Fodbold for piger
Øens hold cup

U16-landsholdet vinder Open Nordic efter finalesejr over Sverige

Laura Hermann blev matchvinder med sit mål til 3-4 i overtiden

Søndag eftermiddag spillede det danske U16-landshold finale i Open Nordic, hvor de mødte Sverige. Efter en flot dansk præstation blev det også danskerne, der kunne hæve armene i vejret, men de to hold skulle helt ud i overtid for at finde en vinder – den blev fundet 18. minutter inde i overtiden, hvor Laura Hermann fra Brøndby IF sikrede den danske sejr med sit mål til 3-4. Stort tillykke til de danske talenter.

Af Andrea Signe Trolle

I sidste weekend drog de danske U16-landsholdspillere til Norge for at spille turneringen Open Nordic og efter tre flotte kampe i gruppespillet, fik det danske landshold kvalificeret sig til finalen. Den blev spillet søndag klokken 16, hvor modstanderen var vores svenske naboer.

Det var svenskerne, der kom bedst fra start, da de bragte sig foran 1-0 efter ni minutter. Men blot fem minutter senere fik Isabella Obaze udlignet til 1-1, så kampen igen var helt lige. Men herefter fik danskernes en fordel, da Mathilde R. blev nedlagt i feltet. Det gav et straffespark, som Sofie Bredgaard sendte i netmaskerne, men inden pausen fik Sverige udlignet til 2-2.

Et kvarter inde i 2. halvleg sendte Mathilde Carsten bolden i kassen, så Danmark igen kom foran, men blot ti minutter senere udlignede Sverige. Derfor skulle de to hold ud i overtid for at finde en vinder – og den blev fundet 18. minutter inde i overtiden.

14. minutter inde i overtiden havde landstræneren foretaget udskiftning, hvor han satte Laura Hermann fra Brøndby og Cecilie Nielsen fra Team Odense Q på banen – og det viste sig at være en god beslutning. Fire minutter senere modtog Laura Hermann bolden, løb fra forsvaret, så hun var alene med målmanden. Med en overlegen tunnel på målmanden sendte hun bolden i mål og sikrede Danmark finalesejren, så de dermed er vinder af Open Nordic 2018. Stort tillykke!

You must be logged in to post a comment Login