DAGBOG FRA BRØNDBY: Suset i maven – og en fantastisk vigtig sejr over Linköping

0
802
Så er det lige før det går løs.
Så er det lige før det går løs.
Så er det lige før det går løs.

Brøndby vandt søndag den første af to kvartfinaler mod Linköpings FC i kvindernes Champions League. Brøndbys anfører Theresa skriver he dagbog fra kampdagen i Sverige, hvor det lykkedes at få det bedst mulige udgangspunkt før returkampen på lørdag på Brøndby Stadion:

08.00. Uret ringede – endelig kampdag. Og ikke bare hvilken som helst kamp, men en kamp vi har arbejdet frem mod hele vinteren. Morgenmadsbuffet efterfulgt af gåtur med holdet. Turen gik hen til domkirken i Linköping, hvor vi samlet gik ind. Et perfekt sted til at samle tankerne, skabe fokus og måske bede lidt til de højere magter. Følelsen af at være en del af noget helt specielt forstærkes og troen på, at opgaven kan gennemføres er stærk. Det bliver en god dag.

Herefter holdt vi et møde og fik styr på de sidste ting inden kampen. Klokken 11.15 spiste vi match meal og 12.15 var der afgang med bussen til Linköping Stadion.

Omklædningsrummet fyldes med musik, glæde og sammenhold. Forberedelserne indebærer fællessang og god stemning, sådan som man har det, når man ved at man er en del at noget særpræget, og det er vi!

Opvarmning på kunsten og tilskuerne begynder ligeså stille at fylde den ene side. Sommerfuglene melder så småt sin ankomst. I omklædningen samles vi, kigger hinanden i øjnene og ingen er i tvivl; det er nu det gælder – og folk er klar. Kampråbet bekræfter den følelse af, at vi er lige hvor vi skal være. I spillertunnellen kan man mærke suset i maven, det er tid til Champions League kvartfinale.

Kampen fløjtes igang og vi får en god start, hvor vi formår at presse deres bagkæde. Det resulterer i et mål i det 14. minut. Følelserne eskalerer – vi kan satme godt det her. Det holdte måske lidt hårdt, men det gør det ikke mindre fantastisk. For vi vinder 0-1 og tager et godt udgangspunkt med hjem til Brøndby og returkampen på lørdag.

Kl. 23. Bussen ankommer til Brøndby og en lang 6 timers bustur er slut. Nu gælder det fuld fokus og god træning. Men først en masse søvn, eller, søvn i hvert fald. Mit vækkeur ringer kl 06.00 i morgen og så er vi klar til en ny uge med nye mål. Godnat 🙂

Vi gjorde det!
Vi gjorde det!
Højt humør før kampstart
Højt humør før kampstart
Et kirkebesøg til at samle tankerne.
Et kirkebesøg til at samle tankerne.