Champions League: Fortuna trak italiensk ønskemodstander

0
928

Det var en ønskemodstander, der kom op at bowlen til Fortuna Hjørring, da der mandag eftermiddag blev trukket lod til 1/8 finalerne i Champions League.

Fortuna-træner Brian Sørensen havde på forhånd håbet på en sydeuropæisk modstander, og håbet blev indfriet: Fortuna skal møde italienske Brescia i to kampe, som spilles 11. og 18. november.

Fortuna Hjørrings formand Jette Andersen overværede lodtrækningen i UEFAs hovedkvarter i Nyon, og hun er godt tilfreds.

Vi har tre gange tidligere mødt italienske hold i Champions League, og vi har alle tre gange trukket os ud af kampen med sejr. To gange har modstanderen været Bardolino og en gang Udinese. Det er første gang vi møder Brescia, men jeg har talt med nogle repræsentanter fra Liverpool, som har mødt Brescia, og de fortæller, at det er et godt hold, men at de skulle være til at tale med for os,” siger Jette Andersen til Fortunas hjemmeside.

Brescia ligger i Norditalien, mellem Milano og Verona og tæt på Gardasøen. De to hold mødes onsdag den 11.november kl. 20.30 i Brescia og onsdag den 18. november kl. 19 på Bredbånd Nord Arena i Hjørring.

”Jeg går straks i gang med at indsamle al den information, jeg kan få om italienerne, og jeg håber, at der bliver mulighed for at se dem i en kamp i Italien, inden det går løs,” siger Fortuna-træner Brian Sørensen til klubbens hjemmeside.

Fortuna Hørring er det eneste danske hold, som er videre til 1/8-finalerne. Holdet kvalificerede sig i sidste uge med en samlet sejr på 6-0 over FK Minsk fra Hviderusland.

Lodtrækningen resulterede i disse øvrige syv 1/8-finaler:

  1. FC Twente, Holland – Barcelona, Spanien
  2. Brescia, Italien – Fortuna, Hjørring, Danmark
  3. Atletico Madrid – Olympique Lyonnais
  4. Slaviia Praha, Tjekkoslovakiet – Zvezda-2005, Rusland
  5. Chelsea Ladies, England – Wolfsburg, Tyskland
  6. KIF Ørebro, Sverige – Paris Saint-Germain, Frankrig
  7. ASD Verona, Italien – Rosengård, Sverige
  8. LSK Kvinner. Norge – FFC Frankfurt, Tyskland