U16-DAGBOG: Så er vi landet i England

0
1495

U16-landsholdet deltager 3.-10. april  i UEFA Development Tournament i England. Undervejs skriver spillerne dagbog om turen. Dagens dagbog er skrevet af Olivia Møller Holdt og Janni Thomsen:

Vi er i dag ankommet til England. Dagen startede ud kl. 05.00, hvor vi derefter skulle ned og have lækker morgenmad. Efter det skulle vi tjekke ud af hotellet, og ellers videre med flyet til England.

Vi er begge to debutanter på hver sin måde, Olivia er nemlig årgang 2001, så det er hendes første gang med U16 landsholdet. Janni debuterede med sin første flyvetur, så hun var ved at skide i bukserne, men vi kom alle godt og sikkert frem til England.

Efter en times kørsel ankom vi til hotellet i Loughborough. Efter check-in var der frokost – en stor buffet med alt fra lasagne til jordbær, det var virkelig lækkert.

Efter en god frokost, og to timers hvile skulle vi ud på græs og træne. Dagens træning bød på, førstepres og opbygningsspil.

Olivia Møller Holdt
Olivia Møller Holdt
Janni Thomsen
Janni Thomsen

Da vi kom hjem på værelset havde vi masser af tid til at smutte i bad inden aftensmaden. Da der er karbad på alle værelser tager det lidt længere tid at bade 😉

Det sidste på programmet var matchmøde og mentaltræning, hvor vi gennemgik morgendagens modstander, Italien.

Vi glæder os alle sammen til, at det i morgen starter for alvor. Første kamp mod Italien kl. 16.00 engelsk tid. I kan følge med på facebooksiden Kvindernes fodboldlandshold og på Snapchat ”dbufodboldpiger”.

Godnat fra Loughborough, værelse 207!