FC Kolding Nord vinder det jyske U14-mesterskab

0
2146

U13-pigerne fra FC Kolding Nord, der er en fodboldsammenslutning mellem Bramdrupdam, Nr. Bjert og Harte, kan holde sommerferie som jyske mestre.

I onsdags spillede de U14-finale mod IF Skjold Sæby ved de jyske mesterskaber. Kampen på Vellev Stadion i Ulstrup sluttede med en 4-2 sejr til Kolding efter en spændende, tæt og velspillet kamp.

“Det er en imponerende vej pigerne har gået. De har spillet 11-mands fodbold i U14 1 rækken og alligevel kommet helt til tops. Det er kun 1½ år siden de to klubber BGIF og NBSIF indgik fodboldsamarbejdet i FC Kolding Nord regi. Træner Claus Eriksen fra Bramdrupdam har arbejdet målrettet på, at skabe et rigtig godt hold, hvor der har været fokus på spiludvikling og det sociale sammenhold. Han har været godt hjulpet af Johnny Ebsen, Torben Sørensen og administrator Morten Asp Hansen,” skriver FC Kolding Nord til FODBOLD FOR PIGER.

FC Kolding Nord 2

KAMPEN I FAKTA
1.    halvleg ender 0-0. 2 minutter inde i 2. halvleg scorer Sæby til 1-0 og allerede 5 minutter efter scorer Anne Bjerre Toftild til 1-1 for FC Kolding Nord. I samme minut scorer Laura Schuster til 1-2 og efter yderligere 21 minutter scorer Cathrine Odder til 1-3. Sæby kæmper sig tilbage og med blot 3 minutter tilbage af kampen scorer de til 2-3. Der er spænding på til det sidste, men i kampens sidste minut afgør Caroline Borch kampen og scorer til slutresultatet 2-4 til FC Kolding Nord.