Nystartet fodboldlinje for piger på Silkeborg Efterskole.

0
2471

Nystartet fodboldlinje for piger på Silkeborg Efterskole i samarbejde med SIF Q.

Af Silkeborg Efterskole

Fra kommende skoleår opstarter Silkeborg Efterskole en spændende ny fodboldlinje for piger i samarbejde med SIF Q og eliteSilkeborg Akademiet.
Du har mulighed for 3-5 ugentlige træninger, samt kampe i weekenden.
Som pigefodboldspiller på Silkeborg Efterskole har du mulighed for at træne 3 gange om ugen i skoletiden, heraf er to af gangne fællestræninger planlagt sammen med eliteSilkeborg Akademiet (Spillere på ungdomsuddannelser) eller Team Talent på Sølystskolen (Ambitiøse spillere i 7-9 klasse). Der kan altså laves træninger, som matcher dit niveau.

Desuden har du mulighed for at tilvælge træning i SIF Q om eftermiddagen. I skoleåret 17/18 spiller SIF Q i følgende rækker: U18 Liga 1 og U16 Liga 1.
På efterskolen opfordrer vi vores elever til at tage imod tilbuddet om klubtræning.

Vi har en målrettet træningskultur på efterskolen, hvor træningen koordineres i samarbejde SIF Q. Træningen indebærer udvikling inden for de klassiske hovedområder teknik, fysik og taktik i en målrettet træningskultur. Der er fokus på områder som pasningsspil, possession og presspil.

Vi deltager naturligvis i skolefodboldturneringer.

I skoleåret 18/19 er der stadig ledige pladser på pigefodboldlinjen, kom og hør mere på Efterskolernes Dag 24/9 2017 fra 13 til 17.

Vi ses på SES!

 

Find os på www.silkeborgefterskole.dk

Henvendelse:
Mads Steen (Fodboldkoordinator på Silkeborg Efterskole)
Mail: ms@silkeborgefterskole.dk
Mobil: 2614 7196