Status over de to grupper ved U19 EM-slutrunden

0
852

Det danske U19-landshold hev lørdag eftermiddag en flot sejr hjem over Italien på 1-0, men senere samme dag vandt Holland 1-0 over Tyskland i gruppe B ved U19 EM. I slutrundens gruppe A fører Norge indtil videre efter to sejre. Men mangler du stadig overblikket? – så læs med her, hvor FODBOLD FOR PIGER gør status over EM-slutrundens grupper efter de første to gruppekampe.

Af Andrea Signe Trolle

U19-landsholdet fik tre point med fra anden gruppekamp mod Italien, som blev spillet lørdag eftermiddag. Det var tre super vigtige point, eftersom de danske piger tabte 1-0 til Tyskland i onsdags. Men hvad er så udsigterne for en semifinaleplads til Danmark?

Senere lørdag eftermiddag vandt Holland 1-0 over Tyskland og dermed ligger Holland i front af gruppe B med seks point. Danmark har tre point, hvilket også Tyskland har – men Tyskland har en lidt bedre modstander foran sig, når de møder Italien i sidste gruppekamp. Det danske landshold skal derfor sørge for at være helt klar, når de tirsdag aften møder gruppen førerhold, hvis Danmark skal i semifinalen – for det kræver point, hvis Danmark skal i semifinalen.

I gruppe A ligger Norge i front med seks point efter de har vundet de to første gruppekampe mod henholdsvis Spanien og Frankrig. Her er det til gengæld stadig åbent, hvilket hold der får den anden og eftertragtede semifinaleplads.

Det fulde overblik over de to grupper er følgende efter de to første gruppekampe:

Gruppe A

  • Norge, 6 point
  • Spanien, 3 point
  • Frankrig, 1 point
  • Schweiz, 1 point

Gruppe B

  • Holland, 6 point
  • Tyskland, 3 point
  • Danmark, 3 point
  • Italien, 0 point

Der skal derfor tre point på kontoen – og gerne en masse mål – når Danmark står klar mod Holland tirsdag aften klokken 18.15 til deres sidste gruppekamp. Hvis Danmark går videre, så kan det med stor sandsynlighed ende med et spændende nordisk opgør, hvor Norge er modstanderen.