BSF udvider klubsamarbejdet med lokale venner fra naboklub

0
1431

Ballerup-Skovlunde fodbold udvider det etablerede klubsamarbejde på pigesiden med naboen, Måløv Boldklub. Samarbejdet er et træningssamarbejde med en masse aktiviteter for pigerne og trænerne, der udspringer af BSF´s erfaring med bredde- og talentudvikling på pigesiden

Klubnyt | Af Gert Sørensen, Ballerup-Skovlunde Fodbold / Pigefodbold, klubudvikling og samarbejde, bredde og talent udvikling.

BSF og Måløv Boldkub har netop indgået en aftale om et officielt træningssamarbejde på pigesiden og byder dermed Måløvs pigeafdeling velkommen i viften af samarbejdsklubber. Måløv Boldklub har ligesom BSF en stolt tradition inden for pigefodbolden og håbet er at aftalen kan styrke indsatsen i begge klubbers pigeafdeling. Dette understreges også i udtalelserne fra BSF´s sports og talentansvarlig på pigeungdom, Gert Sørensen, som har det overordnede ansvar for pige akademiet og dermed samarbejdsklub aftalerne:

Det er meget glædeligt at Måløv Boldklub nu er en af vores samarbejdsklubber, Måløv Boldklub har altid gjort et rigtig stort og prisværdigt arbejde for kvinde-pigefodbolden både i kommunen og generelt. Det er jo bare at nævne Nikoline Sørensen (A-landsholdspiller) samt vores egen U18 DM spiller Emilie Camillia Larsen som begge kom til BSF fra netop Måløv i den sammenhæng. Vi ser rigtig meget frem til samarbejdet og tror at vi kan være med til at udvikle både os og Måløv Boldklub via dette samarbejde.

Som lokal klub har BSF og Måløv allerede et rigtigt godt samarbejde både i forhold til det praktiske samarbejde i kommunen og på flere af pigeårgangene, hvor der både har været afholdt træningskampe og træningsweekender. Brian Rassmusen, formand for Måløv Boldklub, udtaler i den forbindelse:

Vi har som lokale legekammerater og konkurrenter et godt kendskab til hinanden på kryds og tværs af de forskellige hold. Vi syntes at tiden nu er moden til at formalisere og styrke det samarbejde der allerede finder sted mellem vores to klubber. Visionen om at vi i samarbejde kan styrke fodboldkvaliteten og fodboldfælleskabet i vores lokale klubber – både for nybegynderne, de øvede og vores trænere – rummer nogle gode takter og både piger og trænere glæder sig til at komme i gang.

Med samarbejdsaftalen træder Måløv Boldklub ind i et træningssamarbejde, der allerede rummer Boldklubben Hekla og Sengeløse GI. Samarbejdet omhandler en masse aktiviteter for pigerne og for trænerne, der udspringer af BSF´s erfaring med bredde- og talentudvikling på pigesiden, men hele tiden udvikles i samarbejde mellem samarbejdsklubberne. Formålet med samarbejdet er at udvikle fodboldmiljøet for piger i bred forstand, med henblik på at fastholde pigerne i nogle gode klubrammer hvor der er mulighed for at udvikle sig sammen med andre – både som spiller og person.

BSF´s formand Michael Falcham byder også Måløv Boldklub velkommen i samarbejdet:

Vi glæder os til at styrke samarbejdet med Måløv Boldklub, da de som naboklub er en vigtig partner. Jeg er sikker på at der er meget at lære af hinanden og at det i sidste kommer dem som det hele handler om til gode, nemlig alle de piger der er medlemmer vores klubber.

Vi er I BSF meget glad for den proces der har ledt til aftalen og byder Måløv Boldklub velkommen i samarbejdet!

Med venlig hilsen

BSF pigeafdeling

Kontakt: Gert Sørensen

E-mail: info@bsfodbold.dk

Telefon: 29 43 37 63