Parasport-landsholdet hentede sølv i Holland

0
3270

Det danske paraport kvindelandshold nåede finalen ved internationalt stævne i Holland i weekenden

Det danske parasport kvindelandshold spillede sig helt frem til finalen, da holdet i weekenden deltog i det internationale stævne Special Olympics Holland.

I finalen blev det til et nederlag på 3-0 til Aserbajdsjan, men forinden leverede de danske kvinder en imponerende præstation. Lørdag vandt de hhv. 1-0 over Aserbajdsjan, 10-0 over Kroatien, 9-0 over Frankrig og 11-0 over Polen.

Søndag var modstanderen igen Aserbajdsjan, men her blev det altså til et finalenederlag, så Danmark kan rejse hjem med sølvmedaljer.

“Bolden er rund og der er to hold på banen så alt kan ske i fodbold. 0-3 lyder voldsomt, men vi blev desværre ramt af et par skader, så vi var aldrig i nærheden af sejren,” siger træner Peter Dufresne.