AaB klar til kvalifikationsligaen efter storsejr

0
2408
AaB fejrer at pladsen i kvalifikationsligaen nu er hjemme.

AaB slog Vildbjerg 6-1, men kval-billetterne blev sikret allerede inden kampen, da Lyseng IF slog forfølgerne fra ASA

Med tre runder tilbage af 1. divisions pulje 2 kan AaB allerede nu begynde at forberede sig på forårets kvalifikationsliga.

Kval-billetterne kom i hus allerede inden lørdagens kamp mod Vildbjerg. Det skete, da Lyseng IF slog ASA 3-0 i en kamp, der sluttede kort før starten på AaB-Vildbjerg. Med nederlaget til Lyseng kunne ASA nemlig ikke længere nå at indhente AaB.

Det vidste AaB-spillerne dog ikke, da de gik på banen mod Vildbjerg. Og resultatet i Aarhus fik da heller ikke nogen betydning for AaBs kvalifikation, da det kom til stykket. AaB vandt nemlig en storsejr på 6-1.

AaB-truppen har i sæsonens første 11 kampe opnået 28 point og scoret hele 38 mål og kun lukket syv mål ind. Men selv om kvalifikationen nu er i hus, er der ingen planer om at hvile på laurbærrene. Målsætningen er fortsat er at slutte sæsonen som rækkens nr. 1, skriver AaB i en mail.

AaB møder på søndag Aarhus 1900 på udebane.