Pigeraketten indvier Vanløse Stadions nye kunstgræs

0
1142
Illustration: DBU

Allerførste aktivitet på det nye kunstgræs på Vanløse Stadion bliver DBUs Pigeraketten, der er et tilbud om sjove fodboldaktiviteter for piger i alderen 5-11 år

Det bliver ikke et festfyrværkeri men en raket, der markerer indvielsen af det spritnye kunstgræs på Vanløse Stadion. Allerførste aktivitet efter renoveringen af Vanløse Stadion bliver nemlig DBUs Pigeraketten, der er et initiativ målrettet piger i alderen 5-11 år.

Pigeraketten lander på Vanløse Stadion på onsdag den 8. september kl. 16.30-18.30. Det sker i samarbejde med FC Damsø.

Pigeraketten er et tilbud til alle 5-11 årige piger. Både piger, der allerede spiller fodbold i en klub, og piger, som vil prøve at snuse til fodbold for første gang – eller har spillet i haven og skolegården.

Pigeraketten byder på en sjov eftermiddag med fodboldinspirerede lege og aktiviteter.

Du kan læse mere om pigeraketten her

Vil din datter gerne vil prøve fodbold men kan ikke kan være med på onsdag, er I velkommen til at kontakte klubben på info@fcdamsoe.dk