Spanien, Sverige, Australien og England er klar til VM-semifinalerne

0
660
Screenshot fra Viaplay

Fire hold er tilbage ved VM efter flere højdramatiske kvartfinaler. Australien slog Frankrig efter det vildeste straffesparksdrama

Så er der sat navn på alle fire hold i VMs semifinaler, der spilles tirsdag og onsdag. Fredag kvalificerede Spanien og Sverige sig til den ene semifinale, og lørdag ved 14-tiden stod det klart, at den anden semifinale skal stå mellem Australien og England.

Spanien-Sverige spilles tirsdag kl. 10.00 og Australien-England spilles onsdag kl. 12.00.

Australien kvalificerede sig efter et vildt straffesparksdrama, der resulterede i hele 20 straffespark. Den ordinære kamp og forlængede spilletid mod Frankrig sluttede 0-0, og efter tre ‘machbolde’ i straffesparkskonkurrencen kunne Cortnee Vine i Australiens 10. spark sende ‘The Mathildas’ videre.

Frankrig skiftede målmand op til straffesparkskonkurrencen, men det lykkedes kun indskiftede Solène Durand at redde to skud.

Her kan du se højdepunkter fra kampen: