NY PÅ EFTERSKOLE: I disse uger kan du her på FODBOLD FOR PIGER møde nogle af de nye elever på en række af Danmarks bedste idrætsefterskoler. I dag: Lærke Ejlsborg, Oure Efterskole
Navn: Lærke Ejlsborg
Alder: 16
Hjemby: Odense
Efterskole: Oure Efterskole
Klub / række: Korup-Ubberud – Senior
Position på banen: Offensiv midtbane
Hvorfor har du valgt at tage på efterskole?
Jeg har valgt at tage på efterskole for at udvikle mig personligt og for at prøve nogle grænser af. Men også for at udvikle mig på fodboldbanen.
Hvorfor blev det Oure Efterskole?
Jeg fik øje på Oure på grund af fodbolden. Jeg havde hørt en del om, at der var et godt fodboldmiljø for piger. Men jeg valgte også Oure fordi det er en stor skole, hvor der er mulighed for at møde en masse nye mennesker hver dag. Og så synes jeg det lød fedt, at vi skulle bo i små huse sammen.
“Oure er en stor skole, hvor der er mulighed for at møde en masse nye mennesker hver dag”
Hvordan er starten gået?
Jeg havde det ret stramt med, at de tog vores telefoner i starten. Det synes jeg var ret hårdt lige der, hvor man måske savner sine forældre, men det gjorde virkelig noget godt for fællesskabet i huset. Det kunne man også mærke, da vi fik telefonerne tilbage, for da holdt vi fast i det her med at spille spil sammen om aftenen i stedet for at sidde med mobilerne.
Hvad håber du at få ud af dit efterskole-ophold?
Jeg vil gerne blive mere selvstændig og lære at tage mere ansvar. Jeg vil også gerne være del af et større fællesskab og lære folk fra hele landet at kende.
Hvad med fodbolden – hvordan går det?
På fodboldbanen vil jeg gerne blive mere sikker på mig selv.
LÆS OGSÅ:
“Jeg vil gerne prøve mig selv af og komme lidt ud af min egen tryghedszone”
“Jeg føler, at jeg har kendt folk i meget længere tid end jeg har”