Den nye sæson i A-Ligaen står for døren, og klubberne har brugt de seneste uger på at teste formen. Flere hold har mødt både danske og udenlandske modstandere i deres sidste forberedelser.
Er du glad for Fodbold For Pigers daglige dækning af pige- og kvindefodbold i Danmark – støt vores arbejde gennem vores crowdfunding. Læs mere om vores crowdfunding-projekt her
Ventetiden er snart forbi. I den kommende weekend bliver de første kampe i den nye A-Liga-sæson spillet, og klubberne har været i aktion på træningsbanen for at gøre trupperne klar.
FC Midtjylland leverede forberedelsernes hidtil største sejr, da holdet vandt hele 7-0 på udebane mod Kolding IF. Kolding fik sidenhen oprejsning med en sejr på 4-0 over ASA.
Også FC Nordsjælland kom resultatmæssigt stærkt gennem sine testkampe. Holdet vandt 3-1 over både Feyenoord og Hammarby IF og går dermed ind til sæsonstarten med to sejre over udenlandsk modstand.
Brøndby IF testede formen mod to skandinaviske hold. Først spillede de blå-gule 1-1 mod Malmö FF, inden opgøret mod norske Vålerenga endte uden scoringer.
Fortuna Hjørring vandt 2-1 over AGF, mens HB Køge besejrede FC København med 3-1. Køge-mandskabet måtte dog efterfølgende indkassere et nederlag på 3-0 til Hammarby IF.
FC København spillede desuden en målrig kamp mod FC Rosengård, hvor det svenske hold trak sig sejrrigt ud af opgøret med 3-2.
Overblik over klubbernes træningskampe
AGF
AGF – Fortuna Hjørring 1-2
ASA
Kolding IF – ASA 4-0
Brøndby IF
Malmö FF – Brøndby IF 1-1
Brøndby IF – Vålerenga Fotball 0-0
FC København
FC København – HB Køge 1-3
FC Rosengård – FC København 3-2
FC Midtjylland
Kolding IF – FC Midtjylland 0-7
FC Nordsjælland
Feyenoord – FC Nordsjælland 1-3
Hammarby IF – FC Nordsjælland 1-3
Fortuna Hjørring
AGF – Fortuna Hjørring 1-2
HB Køge
FC København – HB Køge 1-3
Hammarby IF – HB Køge 3-0
Kolding IF
Kolding IF – FC Midtjylland 0-7
Kolding IF – OB 4 – 1
Kolding IF – ASA 4-0
OB
Kolding IF – OB 4 – 1
HSV – OB 5 – 1
Træningskampene har givet klubbernes trænere mulighed for at afprøve nye relationer og justere de sidste detaljer. Nu venter de første betydende kampe, når den nye A-Liga-sæson bliver sparket i gang i weekenden.












