Simone Boye er tilbage efter skade fra EM

0
1815

I finalen mod Holland ved EM i sommer måtte den danske forsvarsprofil Simone Boye udgå med en skade. Men efter en cirka 2,5 måneds skadesperiode, så er den danske spiller igen på vej tilbage, og det resulterede i Simone Boyes debut for FC Rosengård i søndags.  

Af Andrea Signe Trolle   

Der sad mange danske fans og ærgrede sig, da den danske forsvarsprofil Simone Boye under EM-finalen mod Holland måtte udgå med en skade tyve minutter inde i anden halvleg. Hun kunne derfor ikke spille finalen færdig, men det betød også, at Simone Boye ikke kunne få den opstart i FC Rosengård, som hun havde ønsket. Men efter en 2,5 måneds skadesperiode er den danske landsholdsspiller endelig på vej tilbage.

Søndag eftermiddag spillede FC Rosengård mod Piteå IF, hvor også Sanne Troelsgaard var i startopstillingen for FC Rosengård. Det blev ikke til det mest interessante opgør. Slutresultatet blev 0-0 og kampen blev spillet i kulde og blæst i Malmø, men som danskere havde vi alligevel en del at glæde os over om kampen.

I 82’ minut blev Simone Boye nemlig skiftet ind for FC Rosengård. Den danske forsvarsspiller er derfor nu på vej tilbage i kampform og klar til at kæmpe for en plads i start 11’eren hos FC Rosengård.

Foto: Jörgen Skjöld/Shield Photography

Foto: Jörgen Skjöld/Shield Photography