EM-KVAL: U19-landsholdet vandt 5-1 over Slovakiet

0
1672

Det danske U19-kvindelandshold scorede i dag fem mål i den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Slovakiet. Læs om kampen her: 

Af Solveig Valbjørn

U19-landsholdet var med fredagens storsejr på 5-1 over Litauen et hold med selvtillid forud for dagens anden EM-kvalifikationskamp. Denne gang hed modstanderen Slovakiet, og også her kunne de rød-hvide hive en sikker 5-1 sejr hjem.

De danske piger kom godt fra start i kampen, da KoldingQ-spilleren Mille Gejl udnyttede et straffespark efter kun 19 minutter. Kort før pausen kom Karen Holmgaard højest på et dansk hjørnespark, og gjorde det til 2-0 til Danmark.

Slovakiet svarede igen i anden halvleg og reducerede til 2-1 efter en dansk fejl. Men sådan ville den netop indskiftede Sofie Svava det ikke og hun bragte dermed Danmark på 3-1.

I det 74’ minut gjorde Sarah Jankovska det til 4-1 på et langskud, hvorefter Agnete Nielsen scorede til slutresultatet 5-1 efter en flot solotur.

Flot præstation af det danske U19-landshold, som spiller den sidste kvalifikationskamp på torsdag den 14. september kl. 17 mod Rumænien.

Den danske startopstilling: