VM miraklet på Jamaica

0
1968

Jamaicas landshold kvalificerede sig til verdensmesterskaberne efter en sejr over Panama i bronzekampen til CONCACAF mesterskaberne tilbage i 2018. Havde man spurgt eksperterne for bare fem år siden, om de så Jamaica til VM, havde svaret været et klart nej.

Af Emilie Frederikke Bock

Der skulle forlænget spilletid og en straffesparkskonkurrence til, før der var fundet en vinder i bronzekampen mellem Jamaica og Panama til CONCACAF-mesterskaberne 2018. Det blev dog i sidste ende Jamaica der kunne fejre bronzemedaljen og en billet til VM 2019 i Frankrig.

”En overraskelse”, ”historisk”, ”et mirakel”, er bare nogle af de ord der er blevet sat på Jamaicas VM-triumf siden den 17. oktober 2018, da kampen mellem Panama og Jamaica var fløjtet af.

I 2010 valgte det Jamaicanske fodboldforbund (JFF) at stoppe al økonomisk støtte til det kvindelige Jamaicanske fodboldlandshold. Det gjorde, at de tre år uden kampe, var urangerede på FIFA’s verdensrangliste. Derfor var der ikke nogen, der spåede at Jamaicas kvinder, eller ”The Reggae Girls” som de også bliver kaldt, ville kvalificere sig til VM i 2019. Lige indtil Cedella Marley, Bob Marleys datter, skød penge i kvindelandsholdet i 2014. Det gjorde hun ved hjælp af Bob Marley Fonden, og dermed fik etableret et nyt landshold.

Se hele den nervepirrende straffesparkskonkurrence mellem
Jamaica og Panama her:

Jamaica havde, ligesom ingen andre lande i det Caribiske øhav, nogensinde kvalificeret sig til et VM. Det var derfor et historisk øjeblik, da Jamaicas Dominique Bond-Flasza sparkede bolden i mål i straffesparkskonkurrencen mod Panama og sikrede sin nation en plads til verdensmesterskaberne 2019.

“Vi spiller for at vinde”

Sidder man og tænker, at kvalifikationen til VM er nok for Jamaicas kvinder, kan man godt tro om igen. Cedella Marley udtalte til BBC.com i et interview tilbage i oktober 2018, at ”vi har stadig en masse at vise. Mange mennesker skriver historie, men den eneste måde at blive ved med at være relevante på, er ved at blive ved med at vinde.  Vi spiller ikke for at kvalificere os, vi spiller for at vinde”.

Jamaicas seneste test frem imod sommerens VM var den 7. april. Her spillede de 1-1 mod en anden VM-debutant, Sydafrika. Jamaicas mål blev scoret af landsholdsstjernen Khadija ”Bunny” Shaw, som til dagligt spiller for University of Tennessee i USA.

Se Bunny Shaw sparke bolden i mål til 1-1 i Jamaicas seneste test frem imod VM:

Hvis Jamaica skal have succes til sommerens VM, er det netop Shaw der skal lede holdet. Med 13 mål i 15 kampe, hjalp hun sit universitet til top otte i det nationale mesterskab for collegefodbold i USA. En målstatistik alle Jamaicanske fodboldfans håber, at hun kan tage med sig til Frankrig, når Jamaica spiller sin første kamp den 9. juni mod Brasilien.

Udover Jamaica og Sydafrika, kan også Chile og Skotland se frem til deres første kvindelige verdensmesterskabsturnering nogensinde.

Turneringen bliver sparket i gang den 7. juni på Parce Des Princes stadion i Paris, Frankrig.

FAKTA: Puljerne til VM i Frankrig:

Illustration fra fifa.com.